Personlig assistent (PA) til direktør
En central rolle i Restaurant- og foodservice virksomhed med fokus på kvalitet og service.
Personale-match søger en dedikeret og professionel personlig assistent til en ejer og direktør inden for restaurant- og foodservicebranchen. Virksomheden driver i dag 12 etablerede restauranter fordelt i midt, syd og øst Jylland og på Fyn – og to nye restauranter på vej på Sjælland.
Derudover omfatter koncernen en foodservice- og leverandørvirksomhed, som forsyner både egne restauranter og eksterne samarbejdspartnere med kvalitetsprodukter og råvarer.
Det er en forretning i vækst med et stærkt internationalt perspektiv, hvor tempoet er højt, og dagene er alsidige.
Stillingen har base i Jylland og på Fyn, hvor størstedelen af aktiviteterne er placeret. Der er lager kontor og mødefaciliteter i Esbjerg, men mange møder og arbejdsdage afholdes hos virksomhedens restauranter, eller hos samarbejdspartnere rundt om i landet.
Som personlig assistent får du en betroet og central rolle tæt på direktøren, hvor du bidrager til struktur, overblik og effektivitet i en hverdag med mange projekter, beslutninger og samarbejdspartnere.
På sigt vil der være gode muligheder for at udvikle rollen yderligere – i takt med virksomhedens fortsatte vækst og den rette persons kompetencer og ambitioner.
Dine opgaver:
- Planlægning og koordinering af møder, aktiviteter og rejser – på både dansk og engelsk
- Deltagelse i møder, herunder forberedelse af dagsordener, referater og opfølgning
- Håndtering af administrative og koordinerende opgaver på tværs af organisationen
- Kommunikation og samarbejde med både danske og internationale partnere
- Understøtte direktøren i strategiske og operationelle opgaver
- Bidrage til struktur, fremdrift og kvalitet i projekter
- Understøtte økonomiske processer, herunder budgetopfølgning, rapportering og grundlæggende økonomiforståelse
Om dig:
Vi søger en person, der formår at kombinere struktur, handlekraft og situationsfornemmelse med en naturlig sans for service og samarbejde. Du trives i et restaurant miljø, hvor hver dag bringer nye opgaver, og hvor du med overblik, initiativ og positiv energi bidrager til at skabe orden, fremdrift og gode relationer omkring dig.
Du:
- Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
- Arbejder selvstændigt og formår at prioritere og følge op
- Er fortrolig med Microsoft Office-pakken og har gerne kendskab til eller interesse for AI-værktøjer som en del af din daglige opgaveløsning
- Har forståelse for økonomi og budgetter, planlægning og koordinering
- Er fleksibel, diskret og udviser en høj grad af ansvarlighed og loyalitet
- Har måske tidligere erfaring fra restaurations branchen
- Har gyldigt kørekort og mulighed for at benytte egen bil
Virksomheden tilbyder:
- En alsidig og selvstændig rolle med stor grad af indflydelse
- En international hverdag, hvor du samarbejder med partnere i både Danmark og udlandet
- En virksomhed i vækst, hvor du bliver en nøgleperson i at understøtte driften og bidrage til den videre udvikling
- Et fremadskuende miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt – med mulighed for at udvide ansvarsområdet i takt med virksomhedens udvikling
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hurtig opstart
Ansøgning:
Er du klar til at blive en del af en spændende virksomhed i vækst og støtte direktøren i det daglige arbejde? Send dit CV hurtigst muligt – vi afholder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Personale-match varetager rekrutteringen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent May Cecilia Kapala på tlf. 42 53 18 28.
Er du allerede registreret hos personale-match.dk, kan du ringe på 70 70 18 28 – så tilføjer vi dig til jobkode MCK1159
- Forretningsområde
- Kontor og administration
- Rolle
- Fastansættelse
- Lokationer
- Fyn, Vestjylland
- Jobkode
- MCK1159
- Ansøgningsfrist
- 16. november 2025
- Tiltrædelse
- Snarest muligt hurtigt
Om Anzet A/S
HVEM ER ANZET A/S
Anzet A/S er et rekrutterings- og vikarbureau med fokus på mennesker, relationer og det rette match. Vi blev grundlagt i 2020 med et klart formål: at gøre rekruttering mere menneskelig og nærværende. Den ambition bærer vi med os – i alle processer, relationer og samtaler.
I januar 2026 trådte Anzet ind i et nyt kapitel. Med nye ejere, ny ledelse og fornyet energi blev virksomheden bygget op omkring ét klart fokus: at skabe en virksomhed, der er sund for mennesker at være en del af – og god at blive betjent af. Med Jens Mølby og Lars Bonnesen som investorer og Katrine Hjorth Damkær i spidsen som direktør er mennesket den vigtigste faktor i Anzet.
I sommeren 2026 købte vi aktiviteterne fra Personale-match og Vikar Sjælland og samlede dem under Anzet-navnet. Det har styrket vores faglige fundament og tilført mange års erfaring samt et endnu bredere markedskendskab.
Vi hjælper virksomheder med rekruttering, headhunting, vikarløsninger og HR-relaterede behov – altid med en personlig og nærværende tilgang. Vi er tæt på vores kunder og kandidater og søger aktivt og målrettet efter dem, der matcher – også dem, der ikke selv er på jagt efter noget nyt.
Med hovedkontor i Næstved og afdeling i København er vi tæt på både virksomheder og kandidater og kan skabe stærke relationer på tværs af vores markeder.
Vi skaber de rigtige relationer - til gavn for virksomheder, mennesker og det samfund, vi er en del af.