Personlig assistent (PA) til direktør
En central rolle i Restaurant- og foodservice virksomhed med fokus på kvalitet og service.
Personale-match søger en dedikeret og professionel personlig assistent til en ejer og direktør inden for restaurant- og foodservicebranchen. Virksomheden driver i dag 12 etablerede restauranter fordelt i Jylland og på Fyn – og to nye er på vej på Sjælland. 
Derudover omfatter koncernen en foodservice- og leverandørvirksomhed, som forsyner både egne restauranter og eksterne samarbejdspartnere med kvalitetsprodukter og råvarer.
Det er en forretning i vækst med et stærkt internationalt perspektiv, hvor tempoet er højt, og dagene er alsidige.
Stillingen har base i Jylland og på Fyn, hvor størstedelen af aktiviteterne er placeret. Der er kontor og mødefaciliteter i Esbjerg, men mange møder afholdes også hos virksomhedens restauranter eller hos samarbejdspartnere rundt om i landet.
Som personlig assistent får du en betroet og central rolle tæt på direktøren, hvor du bidrager til struktur, overblik og effektivitet i en hverdag med mange projekter, beslutninger og samarbejdspartnere.
På sigt vil der være gode muligheder for at udvikle rollen yderligere – i takt med virksomhedens fortsatte vækst og den rette persons kompetencer og ambitioner.
Dine opgaver:
- Planlægning og koordinering af møder, aktiviteter og rejser – på både dansk og engelsk
 - Deltagelse i møder, herunder forberedelse af dagsordener, referater og opfølgning
 - Håndtering af administrative og koordinerende opgaver på tværs af organisationen
 - Kommunikation og samarbejde med både danske og internationale partnere
 - Understøtte direktøren i strategiske og operationelle opgaver
 - Bidrage til struktur, fremdrift og kvalitet i projekter
 - Understøtte økonomiske processer, herunder budgetopfølgning, rapportering og grundlæggende økonomiforståelse
 
Om dig:
Vi søger en person, der formår at kombinere struktur, handlekraft og situationsfornemmelse med en naturlig sans for service og samarbejde. Du trives i et miljø, hvor hver dag bringer nye opgaver, og hvor du med overblik, initiativ og positiv energi bidrager til at skabe orden, fremdrift og gode relationer omkring dig.
Du:
- Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
 - Arbejder selvstændigt og formår at prioritere og følge op
 - Er fortrolig med Microsoft Office-pakken og har gerne kendskab til eller interesse for AI-værktøjer som en del af din daglige opgaveløsning
 - Har forståelse for økonomi og budgetter, planlægning og koordinering
 - Er fleksibel, diskret og udviser en høj grad af ansvarlighed og loyalitet
 - Har gyldigt kørekort og mulighed for at benytte egen bil
 
Virksomheden tilbyder:
- En alsidig og selvstændig rolle med stor grad af indflydelse
 - En international hverdag, hvor du samarbejder med partnere i både Danmark og udlandet
 - En virksomhed i vækst, hvor du bliver en nøgleperson i at understøtte driften og bidrage til den videre udvikling
 - Et fremadskuende miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt – med mulighed for at udvide ansvarsområdet i takt med virksomhedens udvikling
 - Fleksible arbejdstider og mulighed for hurtig opstart
 
Ansøgning:
Er du klar til at blive en del af en spændende virksomhed i vækst og støtte direktøren i det daglige arbejde? Send dit CV hurtigst muligt – vi afholder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Personale-match varetager rekrutteringen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent May Cecilia Kapala på tlf. 42 53 18 28.
Er du allerede registreret hos personale-match.dk, kan du ringe på 70 70 18 28 – så tilføjer vi dig til jobkode MCK1159
- Forretningsområde
 - Kontor og administration
 - Rolle
 - Fastansættelse
 - Jobkode
 - MCK1159
 - Ansøgningsfrist
 - 25. november 2025
 - Tiltrædelse
 - Snarest muligt hurtigt
 
Om Personale-match
Personale-match Rekruttering blev grundlagt i 2008 og har siden skabt stærke forbindelser mellem virksomheder og kandidater. 
Vi hjælper virksomheder med at finde de medarbejdere, der gør en forskel – og kandidater med at finde de job, hvor deres kompetencer og værdier kan komme bedst i spil.
Hos os handler rekruttering ikke kun om at udfylde en ledig stilling – men om at skabe varige partnerskaber, hvor både virksomhed og medarbejder kan udvikle sig.