Formand til tekniske installationsprojekter
Planlægning, koordinering og dokumentation til pharma- procesindustri i GMP-miljø
Personale-match søger for kunde en erfaren formand med erfaring fra pharma-, proces- eller industrimiljøer til tekniske installationsprojekter i Hillerød.
Du får en central rolle i et reguleret produktionsmiljø, hvor du arbejder med koordinering, planlægning og teknisk sparring i forbindelse med installationer i procesanlæg.
Rollen kombinerer formandsfunktion og praktisk deltagelse i arbejdet, hvor du både er tæt på montagearbejdet og samtidig sikrer fremdrift, kvalitet og koordinering i projekterne.
Der arbejdes både på eksisterende anlæg og i nye bygninger, og arbejdet foregår på montagepladsen.
Om virksomheden
En international biotekvirksomhed, der udvikler og producerer biologiske lægemidler for medicinalindustrien. Virksomheden har moderne produktions- og udviklingsfaciliteter globalt, herunder i Danmark.
Dine arbejdsopgaver
• Planlægning og koordinering af tekniske installationsopgaver i procesanlæg
• Daglig koordinering af montagearbejde og smede på pladsen
• Sikre fremdrift i opgaverne
• Gennemgang af ISO-tegninger og teknisk dokumentation
• Sikre at installationer udføres korrekt i forhold til tegninger og kvalitetskrav
• Opfølgning på timer og fremdrift
• Tidsregistrering i system
• Samarbejde med ledelse og øvrige faggrupper
• Deltage aktivt i arbejdet ved spidsbelastninger og kritiske opgaver
Din profil
Du har en praktisk teknisk baggrund og erfaring med at lede arbejde på montagepladser eller installationsprojekter – gerne fra pharma-, biotech-, fødevare- eller procesindustrien.
Du trives i en rolle, hvor du både er tæt på det praktiske arbejde og samtidig har overblik over planlægning, koordinering og fremdrift.
Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet som formand, lead montør eller teknisk koordinator.
Dine kompetencer
• Erfaring med formandsfunktion eller koordinering på montagepladser
• Teknisk forståelse for rørinstallationer, procesanlæg eller mekaniske installationer
• Erfaring med at læse og forstå ISO-tegninger
• Erfaring med koordinering af smede og montører
• Struktur, overblik og evne til at sikre fremdrift
• Fleksibel og praktisk anlagt
• Selvstændig og ansvarsbevidst
• Dansk i skrift og tale
Om arbejdet
Der arbejdes i miljøer med blandt andet temperatur, tryk og aktive processer, hvilket betyder, at opgaver ofte skal færdiggøres, når arbejdet er i gang. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og klar til at tage ansvar, indtil opgaven er løst korrekt.
Du bliver en del af et mindre setup bestående af en leder, to formænd og fire smede, hvor samarbejde, overblik og fleksibilitet er afgørende i hverdagen.
Virksomheden tilbyder
• En central rolle i spændende tekniske projekter
• Mulighed for at arbejde tæt på både teknik og koordinering
• Et fagligt stærkt miljø med dygtige kollegaer
• Gode rammer og et professionelt setup
• Gratis parkering
Ansøg stillingen
Send dit CV hurtigst muligt – vi afholder løbende samtaler og kan besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.
Personale-match varetager rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent May Cecilia Kapala på tlf. 42 53 18 28.
Er du allerede registreret bruger hos Personale-match.dk, og ønsker du at søge stillingen, så ring til os på tlf. 70 70 18 28 og oplys jobkode MCK1177.
- Lokationer
- Nordsjælland
- Jobkode
- MCK1177
- Ansøgningsfrist
- 19. maj 2026
- Tiltrædelse
- Snarest Muligt