Sagskoordinator/Projektleder
Struktur og overblik er nøglen til din hverdag, hvor du med ansvarlighed og handlekraft sikrer fremdrift og kvalitet i alle sager.
Personale-match varetager rekrutteringen af en Sagskoordinator/Projektleder på vegne af Sven Bech A/S i Gentofte. Vi søger en struktureret og robust sagskoordinator/projektleder med erfaring fra enten kloak- eller forsikringsområdet, som ønsker en central rolle i en veldrevet virksomhed med stærkt sammenhold og høj faglighed.
Om virksomheden:
Sven Bech A/S er en traditionsrig virksomhed med rødder tilbage til 1921 og er i dag Danmarks ældste anlægsgartnerfirma. Virksomheden beskæftiger ca. 80 medarbejdere og arbejder inden for tre hovedområder: anlæg, entrepriser og kloak.
Kloakafdelingen består af ca. 30 medarbejdere og håndterer en bred vifte af opgaver inden for både akutte og planlagte kloak- og skadesopgaver. På kontoret i Gentofte sidder et mindre team, hvor samarbejde, overblik og ansvarlighed er i centrum.
Om stillingen:
Du får ansvar for egne sager og bliver en central del af den daglige drift i afdelingen. Stillingen kræver overblik, struktur og evnen til at håndtere mange samtidige opgaver – ofte med korte deadlines.
Dine opgaver vil bl.a. være:
• Modtagelse og håndtering af nye sager via telefon, mail og systemer
• Planlægning og koordinering af opgaver samt disponering af håndværkere
• Booking af besigtigelser og løbende opfølgning
• Dialog med kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter
• Sagsstyring, dokumentation og kvalitetssikring
• Afslutning og fakturering af sager
• Deltagelse i udarbejdelse af prisoverslag
Vi søger dig, som:
Stillingen er relevant for dig, der har erfaring fra en lignende koordinerende rolle og trives i en hverdag med mange kontaktflader og et højt aktivitetsniveau.
• Har erfaring fra tilsvarende stilling – gerne med kloakfaglig baggrund
• Alternativt har erfaring fra forsikringsbranchen med kendskab til kloak
• Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
• Trives med selvstændigt ansvar og tager ejerskab for dine opgaver
• Er en stærk kommunikator og god til at samarbejde på tværs
• Er robust og kan håndtere en direkte tone i en travl hverdag
Systemer:
Der arbejdes i forskellige IT-systemer, så som Scalepoint, BC-økonomi, Kala – sagsstyring, samt almindelige Office-programmer. Erfaring med lignende systemer er en fordel, men vigtigst er din systemforståelse og evne til at arbejde struktureret digitalt.
Arbejdsmiljø og rammer:
Sven Bech A/S tilbyder en hverdag i et uformelt og professionelt miljø med korte beslutningsveje og en direkte omgangstone. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor der er fokus på samarbejde, kvalitet og ansvar.
Virksomheden tilbyder:
• 37 timer ugentligt
• Sundhedsordning
• Fast arbejdstid: mandag–torsdag kl. 8.00–16.00, fredag kl. 8.30–16.00
• Frokostordning samt gode faciliteter
• Sociale arrangementer, bl.a. personaleture, julefrokost og firmaevents
• Arbejdsplads i Gentofte med gode transportmuligheder
Ansøg stillingen:
Lyder dette som det rette næste skridt for dig, hører Personale-match meget gerne fra dig. Vi afholder løbende samtaler og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Merete Skytte Fynboe på tlf. 42 51 18 28.
Er du allerede registreret kandidat hos Personale-match og ønsker at søge stillingen, så kontakt Merete og oplys jobkode MSF1002.
- Forretningsområde
- Bygge- og anlæg
- Lokationer
- Storkøbenhavn
- Jobkode
- MSF1002
- Ansøgningsfrist
- 12. maj 2026
- Tiltrædelse
- Snarest Muligt
Om Personale-match
Personale-match Rekruttering blev grundlagt i 2008 og har siden skabt stærke forbindelser mellem virksomheder og kandidater.
Vi hjælper virksomheder med at finde de medarbejdere, der gør en forskel – og kandidater med at finde de job, hvor deres kompetencer og værdier kan komme bedst i spil.
Hos os handler rekruttering ikke kun om at udfylde en ledig stilling – men om at skabe varige partnerskaber, hvor både virksomhed og medarbejder kan udvikle sig.