4 faglærte eller erfarne ufaglærte tømrere søges
Bliv en del af Saabyg ApS og få en fast fremtid i en solid familieejet virksomhed. Vi søger til et spændende Try & Hire-forløb med opstart medio august.
Personale-match søger på vegne af Saabyg ApS 4 faglærte tømrere eller erfarne ufaglærte tømrere til et større byggeprojekt i Roskilde med opstart medio august.
Stillingen er et Try & Hire-forløb med henblik på fastansættelse efter ca. 3 måneder. Saabyg ApS søger medarbejdere med et langsigtet perspektiv og ønsker, at de rette kandidater fortsætter i virksomheden.
Er du uddannet tømrer – eller har du mange års erfaring som ufaglært tømrer – og ønsker en fast stilling i en veldrevet familieejet virksomhed? Så er dette måske dit næste job.
Vi tilbyder
Try & Hire med mulighed for fastansættelse efter ca. 3 måneder
Et spændende byggeprojekt i Roskilde med en forventet varighed på 12-16 måneder
Ansættelse hos en solid familieejet virksomhed med stærke værdier
Gode og ordnede arbejdsforhold efter overenskomst
Hurtig opstart
Langsigtede ansættelsesmuligheder for de rette kandidater
Vi søger dig, som
Er uddannet tømrer eller har flere års erfaring som ufaglært tømrer
Er alsidig og trives med varierende tømreropgaver
Har minimum et par års erfaring inden for faget
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Er mødestabil, kvalitetsbevidst og har en positiv indstilling
Taler og forstår dansk
Om jobbet
Arbejdet udføres hovedsageligt på byggepladsen i Roskilde, hvor du som udgangspunkt møder direkte ind hver dag. Alternativt møder du ind på virksomhedens adresse i Regstrup og køre til byggepladsen herfra i en Servicebil.
Om Saabyg ApS
Saabyg ApS er et familieejet tømrer- og entreprenørfirma med base i Regstrup. Virksomheden drives af tre søskende og har gennem mange år opbygget et stærkt ry for kvalitet, ordentlighed og godt håndværk.
Hos Saabyg ApS bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og fokus på langvarige ansættelser, hvor medarbejderne er en vigtig del af virksomhedens fortsatte udvikling.
Ansøg stillingen
Send dit CV hurtigst muligt – vi afholder løbende samtaler og kan besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.
Personale-match varetager rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Merete Skytte Fynboe på tlf. 42511828.
Er du allerede registreret bruger hos Personale-match.dk, og ønsker du at søge stillingen, så ring til os på tlf. 70 70 18 28, og oplys jobkode MSF1016
- Forretningsområde
- Bygge- og anlæg
- Rolle
- Vikariat - Try & Hire
- Lokationer
- Midtsjælland, Storkøbenhavn
- Jobkode
- MSF1016
- Ansøgningsfrist
- 8. september 2026
- Tiltrædelse
- 17. august 2026